Eksamener, ARK og GG-Festival

Hey hey hey allesammen,

Mine eksamener er overstået og det er gået godt, så jeg kommer til at uploade normalt igen.

Den nye ARK sæson er blevet skudt igang, vi har fået optaget en fælles start, og første afsnit kommer snart på min kanal, så glæd jer!

GG-festival løber fra d. 15-17 januar, og jeg deltager, dog kun i et begrænset omfang. Hvis du kunne tænke dig at møde mig, så vil jeg være på GG-festival fredag aften og lørdag eftermiddag. Kom glad 🙂

/DME.

Eksamen snart overstået

Hej allesammen,

I skrivende stund har jeg overstået to eksamener, og den sidste eksamen er jeg færdig med d. 11 januar, hvorefter der igen kommer regelmæssige uploads på kanalen.

Der starter en ny serie på min kanal: det bliver en modded minecraft serie, som skal erstatte madpack III serien. Hvis du er til modded minecraft, så vil jeg anbefale, at du følger med på kanalen på lørdag, da første afsnit bliver frigivet der.

Nå ja, det er ikke nødvendigt, at i konstant skriver kommentarer som: “hvornår kommer der mere ark?” eller “hvornår kommer der mere prison?” Jeg laver afsnit i det omfang som er mig muligt, hvilket er det bedste svar jeg kan give jer. Jeg har et studie der skal passes, og det kommer tit i vejen, så jeg ikke kan optage videoer.

I må have det dejligt!

/DME

Godt Nytår

Hejsa allesammen,

Jeg håber, at i alle får et godt nytår med godt selskab og god mad.

Som i måske ved, så har jeg stoppet min madpack III serie, da modpacken ikke rigtig har formået at fastholde min interesse.Skulle i have bud på en ny modpack, så er vi velkommen til at skrive jeres bud i kommentarene.

Jeg har tidligere nævnt, at jeg skal til eksamen lige om snart, hvilket betyder, at den næste uge bliver sparsom med videoer. Der kommer nok et par stykker, men om det er lige er fra den serie du følger mest med i, ja det er ikke sikkert. Derfor må der udvises tålmodighed den næste uges tid.

Mange hilsner,

DME.

Eksamener

Hey allesammen,

Jeg har tre eksamener i januar, hvilket betyder, at der kan gå lidt længere mellem mine videoer. Endvidere har jeg mistet stemmen henover julen, så det hele kører bare super lige nu 😉 Forhåbentlig kommer der ikke til at gå længe mellem mine videoer, men jeg kan altså ikke garantere noget, studiet fremfor youtube.

Jeg håber i alle har haft en dejlig jul, og får et godt nytår.

Mange møs,

DME.

 

Julekalender status

Det er langt fra hele mit publikum, som ser min julekalender, hvilket er helt ok, da julekalenderen adskiller sig markant fra mine normale serier. Dog modtager jeg mange beskeder fra folk der gerne ser julekalendere stoppet, da de mener, at den er skyld i, at mine normale serier ikke kommer ud, dette er dog ikke tilfældet!

Gennem de sidste mange uger har jeg haft super travlt med studie, arbejde og privatliv, hvilket er årsagen til, at der kommer færre af mine normale videoer ud. Julekalender afsnittene optages i en lang køre, og tidsmæssigt bruger jeg langt mindre tid på dem end hvis jeg havde optaget fx et afsnit ark.

Antagelse om, at valget står mellem enten at lave julekalender eller normale videoer er helt forkert, da valget står mellem julekalender eller ingen videoer.

Når det er sagt, så gør jeg mit bedste for at optage mine normale serier, men lige i disse dage, så har jeg ikke meget tid at give af, desværre.

Nyt Design

Hjemmesiden har fået nyt design, da det gamle design ikke var super gennemtænkt.

Jeg har valgt at skifte design, da jeg ønsker at have en hjemmeside hvor jeg nemt kan poste nyheder vedrørende min youtube kanal og tilhørende serier. Formålet med at poste nyheder på hjemmesiden er, at det vil være nemmere for mig at fortælle hvis fx et ark afsnit bliver forsinket eller, at jeg ikke har tid til at poste nye afsnit grundet travlhed.

Jeg håber i tager godt imod det nye design.

Ha’ en mandig aften!

/DME.